De 2 årlige velfærdsbesøg

Veterinærforlig II er nu ved at blive implementeret i besætningerne og et af de nye elementer er, at rådgivning omkring velfærd er samlet på 2 årlige besøg, hvor besætningens velfærdsstatus skal vurderes. Der er krav om, at der laves indsatsområder for velfærd med tilhørende handlingsplaner. De skal løbende følges op og revurderes ved næste velfærdsbesøg.

Din besætning set med velfærdsøjne

Et besætningsbesøg med fokus på velfærd adskiller sig fra et normalt besøg. Dyrlægen vurderer dyrenes reaktioner på de opstaldningsforhold, de lever i, set i et velfærdsmæssigt perspektiv.

Det kan f.eks. være om dyret ligger tørt og blødt, om de får skader fra inventaret, når de rejser/lægger sig, om de kan udføre normal social adfærd, og de har adgang til vand/foder.

Før besøget
Hjemmefra har dyrlægen typisk set på de områder, som lovgivningen anfører har noget med dyrevelfærd at gøre og sammenlignet dette med andre besætningers tal.

Det kunne f.eks. være:
- Kalvedødelighed
- Kodødelighed
- Slagtefund
- Medicinforbrug

Medicinforbruget kendes fra Vetstat og kan vurderes i forhold til både landsgennemsnittet og gult kort grænsen (læs om gult kort grænsen hér på hjemmesiden).

De kritiske slagtefund er f.eks. trykninger enten på hasen eller andre steder på kroppen (sædeben, nakke, hofte etc.), kroniske betændelsestilstande, fund af parasitter f.eks. leverikter samt leverbylder. Disse tal vurderes også i forhold til forekomsten i andre besætninger.

Besætningsbesøget
Under selve besætningsbesøget skal dyrlægen vurdere den aktuelle velfærdstilstand i besætningen. Hvilke områder der fokuseres på afhænger af besætningen og vælges af besætningens dyrlæge.

Det kan f.eks. gøres ved tage en stikprøve af 30 køer og 30 ungdyr og vurdere dem på:
- Om dyret halter.
- Om dyret har trykninger på hasen.
- Om dyret har trykninger andre steder på kroppen.
- Om dyret er uden gødningsrester/kager på låret og yver.
- Om dyret er meget tyndt eller meget tykt

Erfaring fra projektet ”Bedre velfærd gennem målrettet egenkontrol” viser, at det tager en time at få vurderet en stikprøve på ca. 60 dyr i besætningen. Hermed har man med stor sandsynlighed et retvisende billede af velfærdstilstanden i besætningen.

Indsatsområder og handleplaner
Ud fra de data som dyrlægen nu har samlet om besætningen, og de data som kendes hjemmefra, finder landmanden og dyrlægen i fællesskab nogle indsatsområder for at forbedre velfærden i besætningen. Det kunne eksempelvis være ”tykke haser”. For hvert område laves handlingsplaner med opfølgning.

Antallet af f.eks. tykke haser i besætningen kendes nu. Det er så muligt et halvt år senere igen at tage en stikprøve i besætningen, og dermed kunne vurdere om den vedtagne handlingsplan har virket efter hensigten.

Auditten af egenkontrolprogrammet for dyrevelfærd
Auditten skal fortsat gennemføres årligt. Det er vigtigt i det kommende år, bl.a. at bruge auditten til at få fundet de ændringer, der skal gennemføres i din besætning for at leve op til kravene i lovgivningen til 1. juli 2014 (Læs mere om de nye lovkrav hér på hjemmesiden).