Lov om hold af malkekvæg
Medio 2014 udløber den første gruppe af overgangsordninger i Lov om hold af malkekvæg fra 2010, og de nye krav/regler i loven skal implementeres fra 2014 til 2032. Det er derfor en god ide allerede nu at overveje, hvordan din besætning står i forhold til loven som helhed, og i særdeleshed i forhold til kravene der indføres i 2014 og 2016.
Pr. 1. juli 2014 er der bl.a. krav om en sengebås pr. ko, øget krav om adgang til vand og mulighed for at adskille syge/tilskadekomne dyr fra de øvrige. Hertil kommer en række nye regler om udfordring og foder, kælvnings- og sygeboks størrelse og udformning samt øgede krav for udegående dyr. Allerede igen i 2016 kommer den næste omgang krav. Her vil bl.a. være skærpede krav til kloveftersyn og behandlingsboks, krav til sygebokse, krav for ædeplads mv.
Nogle af de nye krav kan givetvist gennemføres indenfor de eksisterende fysiske rammer i besætningen, mens de mere vidtgående som f.eks. en sengebås pr. ko kan kræve ombygning/udvidelse eller alternativ nedgang i antal køer. Hver besætning/bygning vil være unik, og derfor bør der laves en handlingsplan pr. besætning, og det kan vi hjælpe dig med.
Vores viden på området er samlet i en kort vejledning/oversigt, hvor man kan se de regler, der indføres i 2014, 2016, 2022, 2024, 2029 og 2034. Denne oversigt kan du finde her (kræver Adobe Reader). Med denne oversigt i hånden kan du danne dig et overblik over behovet i netop din besætning.
Vores dyrlæger kan også bistå dig med en mere grundig gennemgang og vurdering af forholdene i din besætning. Til det formål er der udarbejdet en vejledning med detaljeret beskrivelse af arealkrav, længde på sengebåse mm. og med en tilhørende checkliste, så du ender med en prioriteret indsatsplan, der sikrer at din besætning lever op til kravene i 2014 og videre frem.
Tøv ikke med at kontakte en af dyrlægerne og få en snak om, hvad der bør ændres i netop din besætning og hvordan.