Kokomfort

”Ko komfort” er et begreb, der dækker alle de forhold, der har betydning for koens velvære, sundhed og produktion.

Det er både opstaldning, fodring, pasning, stress-påvirkninger, etc. Flere af disse forhold kan måles og sammenlignes.

Der er talrige undersøgelser, der viser, at god ko-komfort, har stor positiv indflydelse på produktion, herunder mælkeproduktion. Indretningen af en sengebåsestald har stor betydning for ko-komfort, bl.a. ædepladsers udformning og antal pr. ko, gangarealers størrelse og skridsikkerhed og sengebåsenes indretning.

Herunder er et skema, hvor sengebåse dimensioner er beskrevet for voksent kvæg (både Jersey og SDM) og for ungdyr afhængigt af vægt.

Skema for sengebåse

En god bog, til at øge sin viden omkring vurdering af køers ”ko-komfort”, er bogen ”Ko-signaler”. Den er skrevet af den hollandske dyrlæge Jan Hulsen.

Den beskriver, med brug af mange billeder og eksempler, hvordan køers velfærd/ko-komfort vurderes. Den kan bl.a. købes ved kontakt til DANACE, 3032 3028. Pris 250 kr., plus forsendelse.

Hvis du har spørgsmål omkring vurdering af dine dyrs ko-komfort, så tag endeligt kontakt til os. Vi giver gerne gode råd til ændring af staldes nuværende indretning, men også ved etablering af nye stalde/staldafsnit.

Der er ofte forhold omkring køernes trivsel og velfærd, der kan ændres. Også uden at det koster mange penge eller tager meget tid, men blot ved at ændre rutiner eller brug af en svensknøgle…

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.