Løbe-tarmorm

Smitten findes i stort set alle besætninger. Smittetrykket er forskelligt fra besætning til besætning, idet det afhænger meget af græsningsforhold og driftsform. Overvintret smitte på marken opformeres i dyrene, som udskiller stigende mængder æg med gødningen (se livscyklus nedenfor). Denne udskillelse resulterer i den såkaldte "juli-stigning" i græsset.

Tegn på massiv smitte ses især hos 1. gangs græssende ungdyr. Symptomerne er utrivelighed og diarré, der tager til hen på sommeren (juli/august). Så galt går det dog sjældent, hvis der er græs nok, så dyrene ikke behøver æde tæt på gødningsklatter.

Ældre dyr kan også vise symptomer, specielt hvis de tidligere har været behandlet intensivt med ormemiddel, og derfor ikke har udviklet tilstrækkelig immunitet.

Smitten med løbetarmorm er forudsigelig, og problemer kan varsles ved hjælp af gødningsprøver, hvor tælling af æg i gødningen kan bruges til at vurdere smitterisikoen på en given græsmark. Derefter kan man tage stilling til, om evt. foldskifte eller behandling med ormemiddel er nødvendig.