Dyrlæger & ko

Dyrlæger & Ko - En professionel samarbejdspartner

Dyrlæger & Ko er en professionel rådgiver og samarbejdspartner for landmanden. Dyrlæger & Ko's kunder er landmænd med ambitioner og tro på, at sunde køer og sund forretning hænger sammen.

Vores fokus er at hjælpe landmanden til at optimere sin besætnings sundhed og trivsel – også økonomisk. Vi griber vores arbejde systematisk an og baserer vores råd og behandling på et dokumenteret og fagligt grundlag. Fordi vi er mange sammen, har vi kræfterne til at udvikle os både fagligt og forretningsmæssigt i takt med, at vores kunder også vokser i størrelse og professionalisme. Gevinsten kommer både os selv, vores kunder og kvægbranchen som helhed til gavn.

Netværket sikrer de bedst tænkelige arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder for kvægdyrlæger ikke mindst takket være erfaringsudveksling og tæt dagligt samarbejde mellem de enkelte praksis.

Dyrlæger & Ko består af 23 kvægpraksis og over 90 professionelle kvægdyrlæger fordelt over hele landet. Vi har vores daglige gang i over 1.200 besætninger og tilser således knap 35 % af den samlede malkekvægsbestand i Danmark.

Se mere på Dyrlæger & Ko´s hjemmeside www.dyrlaegerogko.dk