Salmonella dublin

Symptomer på smitte med Salmonella Dublin

Kalve: Sygdom hos kalve ses oftest efter første leveuge, og kalve fra 10 dages alderen og frem til 3 måneders alderen er mest udsat. Ældre kalve kan dog også blive syge. Sygdomsforløbet kan beskrives som meget hurtigt forløbende (perakut), hurtigt (akut) og langsomt, mere kronisk forløbende.

Perakut: Som følge af, at S. Dublin hurtigt spredes via blodbanerne, ses tegn på blodforgiftning. Kalven bliver nedstemt, er ude af stand til at rejse sig, får høj feber (40.5- 42 °C), og døden kan indtræde i løbet af få timer til få døgn.

Akut: Et udbrud starter ofte som lungebetændelse og feber. Der vil ofte være dødsfald i en flok kalve med udbrud. I øvrigt kan ses diarré (slimtilblandet og af og til blodtilblandet) svækkelse, ophørt drikke- og ædelyst og dehydrering. Andre symptomer kan være gulfarvning af slimhinderne, som følge af leverbetændelse, nervøse forstyrrelser som følge af hjernehindebetændelse og ledbetændelse, hvor et eller flere led kan være angrebet.

Efter det akutte stadie: Diarréen kan fortsætte nogle uger, og efter ophør kan udskillelsen af bakterier fortsætte endnu nogle uger. I nogle tilfælde vil der hos kalve, der overlever en blodforgiftning, ses koldbrand på ørespidser, halespids og ben. Efter overstået lungebetændelse er kalvene ofte utrivelige og småhostende i en periode. Man kan også se kronisk hævede led og halthed.

Voksent kvæg

Perakut: Pludselig voldsom svækkelse, koen lægger sig, chock-lignende symptomer, evt. feber - men ikke nødvendigvis. Der kan være tale om subnormal temperatur, dvs. under 38°C.

Perakutte tilfælde står nærmest ikke til at redde selv med kraftig antichock- og væsketerapi, og vil formentlig være den eller de få første køer, der bliver smittet ved et udbrud blandt fuldt følsomme køer. Muligvis kan de fanges ved hyppige temperaturmålinger på køerne, hvor de så skal behandles med det samme ved stigning i temperaturen.

Akutte: Høj feber, voldsom sprøjtende diarré - vandig evt. blodig, opkneben bug, tydeligt smertepåvirket, nedsat eller ophørt ædelyst og mælkeydelse, evt. abort.

Efter det akutte stadie: Diarré (vandig evt. blodig, afstødt tarmepithel), hurtig afmagring, evt. vender ædelysten tilbage. I nogle tilfælde tager koen ikke på, kommer sig ikke og må til sidst destrueres. Der ses også følgelidelser så som børbetændelse og manglende brunst.

I de tilfælde hvor koen kommer sig efter det akutte stadie, går der måneder med at genvinde vægttabet samt komme op i ydelse igen. En del af disse køer vil være blevet raske smittebærere, og lejlighedsvis udskille S. Dublin med gødningen.
I kendte salmonellapositive besætninger bør man ved spontan abort uden andre symptomer, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse, ledbetændelse, yverbetændelse eller diarré også have Salmonella i tankerne.

Behandling af Salmonella Dublin

Behandling med antibiotika har ikke væsentlig effekt på Salmonella Dublin diarré, hvilket kan skyldes, at bakterien lejrer sig inde i cellerne hos dyret. Behandling med antibiotika undertrykker derimod den normale tarmflora og kan forlænge eller forværre diarréen. Ved helt akutte tilfælde hvor kalvens almenbefindende også er påvirket, er behandling med antibiotika kombineret med væske-behandling dog på sin plads.

Der er sjældent tale om, at Salmonella Dublin bliver resistente. Det kan dog godt lade sig gøre i besætninger, hvor der behandles meget med antibiotika mod kalvediarréer. I USA har man set helt op til 84 % multiresistente stammer fra store besætninger med mange problemer.

Man skal være opmærksom på, at det ikke nytter at behandle raske smittebærere, dvs. dyr med kronisk infektion, med antibiotika, idet der ingen effekt er. Raske smittebærere bør håndteres ved at minimere risikoen for, at de kommer i kontakt med kalvene indtil de kan sættes ud.

Smittespredning

Der skal ikke store mængder gødning til fra et dyr der udskiller Salmonella Dublin, før omgivelserne bliver forurenede. Derfor er der et stort antal mulige smitteveje for salmonella Dublin.

Smitte mellem dyr:

- Moderdyr til kalv (oftest i kælvningsboks, via mælk eller gødning)
- Kalv til kalv (nabokalve i kalvestald)
- Fra rask smittebærer til modtagelige dyr i fælles opstaldning
- Syge dyr i omgivelser, der efterfølgende bruges til raske/modtagelige dyr

Smitte fra omgivelserne:

- Redskaber (gødningsforurenede)
- Maskiner (forurening fra fx hjul ved indkørsel af foder m.v.)
- Staldmiljø (fx dårligt rengjorte bokse/hytter)
- Foder (fx forurenet foderbord/-skåle)

Smitte mellem besætninger:

- Indkøb af raske dyr smittebærere
- Deling af redskaber og maskiner, samt græsgange med smittede besætninger
- Indslæb af smitte via personer (støvler, tøj, køretøjer etc.)
- Vindbåren smitte i forbindelse med udbrud

Andet:

- Personer (overførsel af gødning via hænder, tøj eller støvler)
- Gylle
- Græsmarker (fx fugtige områder eller marker med gylle på)
- Vildt/skadedyr (formentligt sjældent for Salmonella Dublin)
- Markeder og dyrskuer

Det er muligt at bryde smittevejene ved at bruge omtanke. Derudover kan man anvende midler til aktivt at forhindre, at bakterier transporteres fra et sted til et andet.

Overlevelse i vært og miljø

Når Salmonella Dublin har gennemgået en systemisk spredning i dyret, er den oftest at finde som en intracellulær organisme i tarmepithel, Peyerpletter, lymfesystemet og indre organer som milt, lever og galdeblærer, men kan findes de fleste steder i organismen (yver, bør, lymfeorgan m.m.). Her er bakterien forholdsvis beskyttet, hvilket er med til at forklare, hvorfor infektionen ikke fjernes helt fra dyret ved antibiotikabehandling.

Udenfor dyret overlever bakterien ved at indkapsle sig i fugtigt og lunt organisk materiale, hvorfor gødning er hovedreservoiret for Salmonella Dublin. Det er vist, at bakterien kan overleve i mange år, blot den har mulighed for at "gemme sig" i gødningsmateriale fx på græsmarken, i staldmiljøet fx i urengjorte krybber, vandtrug, beskidte flader, rør, vindueskarme etc. Dette understreger vigtigheden af mekanisk rengøring af inventar i forbindelse med kontrol og sanering for Salmonella Dublin. Bakterien er derimod ikke specielt resistent overfor udtørring og almindelige rengøringsmidler, så der skal ikke særligt kradse midler til at efterrengøre og desinficere, når gødningsforureningen først er fjernet helt

Obligatorisk sanering for Salmonella Dublin

Den 15. juli træder en ny bekendtgørelse om sanering for Salmonella i kraft. Den skal være med til at gøre Danmark salmonellafri i 2016. Salmonellabekæmpelse bliver med denne bekendtgørelse obligatorisk for både niveau 2 malkekvægs- og slagtekalvebesætninger. Besætningerne skal være i niveau 1 inden juli i hhv. 2014 og 2015. Som led i den obligatoriske sanering skal der i samarbejde med besætningsdyrlægen udarbejdes en handlingsplan med specifikke mål og metoder til at nå niveau 1.

Hvis tidsfristen ikke overholdes skal gødnings- eller gylleprøver undersøges for salmonellabakterier og positive besætninger vil blive pålagt egen betalt særslagtning og indtransport sidst på dagen.

Restriktioner pr. 15. juli 2013

Danmark opdeles med den nye bekendtgørelse i to områder
- Lav forekomst: Fyn, Sjælland og Bornholm samt de omkringliggende øer.
- Høj forekomst: Jylland og omkringliggende øer
(områderne er defineret på www.salmonella.dk).

Det vil ikke længere være lovligt at flytte dyr fra områder med høj forekomst til områder med lav forekomst. I resten af 2013 vil besætninger med eksisterende græsningsaftaler i områder med høj forekomst dog have en dispensationsmulighed, hvis der tages blodprøver af dyrene inden de flyttes tilbage. Ligeledes er der krav om blodprøvetagning i forbindelse med dyrskuer og avlsafprøvning af tyre inden tilbageflytning.

Det vil heller ikke være lovligt at sælge dyr fra niveau 2 besætninger lokalt i områder med lav forekomst (disse dyr skal sælges til områder med høj forekomst eller til eksport).

Besætninger i niveau 2 kan fremover kun flytte dyr til slagtning, dog kan tyrekalve sælges til slagtekalvebesætninger.

Sådan kommer du i gang med at sanere

Ved en omhyggelig indsats kan det lade sig gøre at sanere for Salmonella Dublin i løbet af 1 - 2 år. Det kræver, at man finder de steder i besætningen, hvor smitten spredes og får sat en effektiv stopper for dem.

Via nedenstående link, får man et overblik over, hvordan sanering bør foretages trin for trin.

www.landbrugsinfo.dk