Mycoplasma bovis

Hvad er Mycoplasma Bovis?

Mycoplasmer er en bakterielignende organisme, men mangler cellevæggen. I svinesektoren har vi kendt til mycoplasmer i mange år som sygdommen ”almindelig lungesyge”. Mycoplasma Bovis er den kvægspecifikke variant og smitter ikke til mennesker.

Bakterien findes ofte i de øvre luftveje - også hos kvæg uden kliniske symptomer. Selvom Mycoplasma bovis kan forårsage sygdom, er tilstedeværelsen af bakterien derfor ikke ensbetydende med klinisk sygdom.

Hvordan smitter mycoplasmer?

Mycoplasmer smitter ved kontakt fra dyr til dyr. Typisk via mælk, snot eller spyt. Dvs. hvis et inficeret dyr drikker vand eller æder foder, bliver såvel fodertrug som vandkar inficeret. Dette gælder tillige under malkning eller via mælken, hvis et dyr har mycoplasmer i yveret. Man anser ikke mycoplasmer for at kunne smitte via luft. Indkøb af dyr er den hyppigste årsag til spredning af sygdommen.

Hvilke symptomer ser man ved Mycoplasma bovis?

Mycoplasma bovis er herhjemme især årsag til yverbetændelse. De enkelte tilfælde af yverbetændelse udvikler sig med spredning af symptomer fra kirtel til kirtel, også selv om koen allerede er under behandling. Bakterien smitter på samme måde som andre smitsomme yverbakterier (fx Staph. Aureus).

I Danmark er bakterien imidlertid også set i forbindelse med markant øget forekomst af lungebetændelse og især ledbetændelse på forben hos køer
– ofte hos flere dyr i samme besætning og i nogle tilfælde med dødelig udgang.

Hos kalve har man set lungebetændelse, og stærkt forøget forekomst af mellemørebetændelse og ledbetændelse. Bakterien påvises oftest i slagtekalvebesætninger som en medvirkende årsag til almindeligt forekommende infektioner hos slagtekalve (lunge- og ledbetændelser).

Hvilke symptomer ser man ved Mycoplasma bovis?

Udbrud af mycoplasma har meget varierende forløb i de forskellige besætninger. Nogle har milde forløb med få kliniske tilfælde af begrænset sværhedsgrad, mens andre f.eks. oplever mere voldsomme forløb med svære kliniske symptomer og dødsfald. Besætninger med udbrud vil typisk have symptomer på infektion i en kortere periode på en til tre måneder, hvorefter situationen igen nærmer sig det oprindelige.

Fund af mycoplasmer i besætningen fører ikke nødvendigvis til udbrud, men udbrud kan udløses af besætningsspecifikke forhold i lighed med andre infektiøse og multifaktorielle sygdomme.

Diagnose og behandling

Det er muligt at påvise antistoffer i blodprøver. For at prøven kan anses for positiv, skal der tages blodprøve 2 gange med 3-4 ugers mellemrum.

Det er muligt at behandle Mycoplasmer med antibiotika, men ofte med ringe effekt. Det er i hvert tilfælde afgørende, at behandlingen indsættes tidligt og er langvarig. Isolation af dyr med kliniske symptomer har en betydelig smittebegrænsende virkning indenfor den enkelte besætning og er derfor et væsentligt element i kontrollen med infektion med Mycoplasma bovis.

Hvordan fjernes mycoplasmer fra stalden?
Fokus bør rettes mod at forebygge, at man får infektionen ind i besætningen samt etablering af smittereducerende foranstaltninger inden for besætningen. Mycoplasmer er følsomme for såvel udtørring som gængse desinfektionsmidler. Det betyder, at bedste forebyggelse er gode hygiejneforhold såvel i stalden som under malkningen. Striks holddrift og sektionering af kalve- og ungdyrstalde er sandsynligvis en effektiv måde at stoppe spredning af smitte blandt ungdyrene. I malkestalden bør der være særlig fokus på rene malkemaskiner, jodbaseret pattedyp/-spray samt anvendelse af handsker, så man minimerer risikoen for smitte fra ko til ko under malkningen. Se i øvrigt under fanebladet ”Smittebeskyttelse” hér på hjemmesiden.

Forskning på området

I et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Videncenter For Landbrug, Kvæg undersøges i perioden 2011 - 2015 hvilken betydning Mycoplasma bovis har for sygdom i danske besætninger med Kvæg.

I juni/juli 2013 gennemførtes i den forbindelse en screening for mycoplasma-antistoffer i tankmælksprøver fra alle mælkeleverende besætninger. Resultatet viste, at andelen af besætninger med antistoffer over den fastsatte grænseværdi er 20,8 pct. på landsplan. Dog er det muligt, at den fastsatte grænseværdi skal justeres, når kendskabet til Mycoplasma bliver endnu større.

Screeningen giver viden om, hvorvidt der har været mycoplasma-antistoffer i den enkelte besætning, men en besætning kan altså sagtens være positiv på antistofniveau, uden at man af den grund har eller har haft de klassiske mycoplasma-problemer i form af yverbetændelse, ledbetændelse eller mellemørebetændelse hos kalvene.

Får man problemer, er det ligeledes vigtigt at huske, at en positiv antistofprøve aldrig vil være nok til at stille diagnosen Mycoplasma. Det er vigtigt at se på dyrene og få dem undersøgt fx med blod- eller mælkeprøve, for at være sikker på, om problemerne kan være relaterede til Mycoplasma.