Kronisk botulisme

Der har i den seneste tid været snakket meget om kronisk botulisme og betydningen af denne lidelse.

Der er flere besætninger rundt om i landet, der har været eller er i gang med at vaccinere mod clostridier og bruge toksinbindere i foderet. Der har forståeligt nok været interesse for at lære mere om denne lidelse blandt landmænd og dyrlæger, da den ofte nævnes i sammenhæng med besætninger, hvor der ses ydelsesnedgang, forhøjet celletal, lammelser, mange klov- og benlidelser og stigende dødelighed.

For at blive opdateret på den nyeste viden indenfor området var 2 dyrlæger fra Ribeegnens Dyrlæger på kursus i Tyskland i november 2012 hos Birgit Schwagerick, en tysk dyrlæge der arbejder med problemløsninger i besætninger, især med fokus på kronisk botulisme.

Det skal dog understreges, at kronisk botulisme ikke er en videnskabeligt veldefineret og anerkendt sygdom, da der ikke er vist nogen sikker videnskabelig årsagssammenhæng mellem beskrevne symptomer på kronisk botulisme og botulinum-toksiner.

Clostridium botulinum

Clostridium botulinum er en bakterie, der hovedsagligt lever i jordbunden, men den kan også findes i vand, planter, gylle, foder og i mave-tarmkanalen på forskellige dyr.

Bakterien vokser under iltfattige og iltfrie forhold og nedbryder organisk materiale samt medvirker ved forrådnelsesprocesser.

Når vækstforholdene for bakterien ikke er optimale, dannes der sporer, der er meget modstandsdygtige stadier af bakterien, og disse kan aktiveres, når forholdene igen er optimale. Bakterien kan desuden frigive toksiner (giftstoffer).

Ifølge Birgit Schwagerick skal der både være en høj koncentration af sporer/bakterier i foderet og en ubalance i mave-tarmkanalens normale flora for at Clostridium botulinum kan forårsage problemer. Bakterier og sporer fra foderet kan i disse tilfælde ophobes over tid i mave-tarmkanalen, og der forekommer især toksinproduktion i tarmen hos køer, der samtidig er stressede og fejlernærede. Toksinerne optages i blodbanen og medfører lammelse af fordøjelsessystemet og muskulaturen i kroppen.

Kliniske tegn

Symptomerne på kronisk botulisme er af meget forskellig art, da lammelserne i mere eller mindre grad omfatter hele kroppen. Ifølge Birgit Schwagerick er de første kliniske tegn uspecifikke, såsom nedsat ydelse, nedsat ædelyst, opkneben bug, skiftende diarré og forstoppelse, slingerhed, forstørrede vener og beskidt, strittende hårlag. Herhjemme har diagnosen ofte været stillet på baggrund af, at køerne havde afvigende drikkeadfærd, at de taber foderboller ved drøvtygning og har lammede haler.

Disse symptomer er dog ikke tilstrækkelige til, at Birgit Schwagerick stiller diagnosen kronisk botulisme, for her skal der være følgende specifikke symptomer til stede:

1. Pupil paralyse (pupillerne kan ikke trække sig sammen, ofte visuel forstyrrelse).
2. Nedsatte/manglende reflekser (øjenlåg, ører, tunge, hud, hale).
3. Paralyse af skeletmuskulaturen (nedfald i bagpart, besværet bagbensfremføring, sænkede kodeled, overkodning, ”indsunkne” baglår, besværet æde/drikke-adfærd).
4. Køerne foretager sig typisk intet (æder/drikker ikke, tygger ikke drøv, sover ikke, soignerer sig ikke).
5. Køerne taber sig ofte rigtig HURTIGT og bliver meget hurtigt dehydrerede.

Hvis disse symptomer ikke er til stede, er der ifølge Birgit Schwagerick ikke tale om kronisk botulisme.

De tilfælde, der blev brugt som eksempler i Tyskland, havde den fællesnævner, at hver gang der forekom kliniske udbrud, var det i forbindelse med dårlig majs-/græsensilage og foderhygiejne.

Vi besøgte en klassisk problembesætning i forbindelse med kurset, hvor der kontinuerligt havde været problemer i 10 år, og hvor der havde været brugt et vaccinationsprogram igennem en stor del af perioden. Det er muligt, at denne besætning har haft problemer med kronisk botulisme, men det er svært at overse betydningen af følgende forhold i besætningen:

• Der blev fodret med græs med betydelig varme- og mugdannelse.
• Sengebåsene var så hårde og i så dårlig stand, at der stort set ikke var nogle køer der lå ned.
• Der var mange halte køer.
• Flere af vandkarrene var placeret så højt, at køerne havde svært ved at drikke.
• Køerne sorterede kraftigt i foderet.

For os at se skyldtes en del af de uspecifikke symptomer i lige så høj grad disse faktorer, og så længe pasningsforholdene ikke er optimale, kan der vaccineres nok så meget og tilsættes nok så meget toksinbinder til foderet, men køerne vil stadig ikke kunne yde optimalt og have en god sundhed, hvis disse ting ikke bliver rettet.

Diagnostik

Kronisk botulisme er som tidligere nævnt ikke en videnskabeligt dokumenteret sygdom, og derfor findes der ingen generelle retningslinjer for diagnosticeringen af lidelsen. Diagnosen baseres på en kombination af kliniske symptomer, laboratorieundersøgelser og behandlingseffekt.

Ifølge Birgit Schwagerick er tilstedeværelse af de specifikke kliniske tegn det vigtigste aspekt i diagnostikken af kronisk botulisme.

Kaspar Krogh, Videncentret for Landbrug, mener dog, at det er vanskeligt at stille en sikker diagnose, da de kliniske tegn er uspecifikke. Laboratoriesvarene er svære at tolke (positive svar kan findes hos både raske og syge dyr og flere laboratorier konkluderer, at også meget velfungerende besætninger er ramt af kronisk botulisme) og behandlingseffekten både med vacciner og toksinbindere har været meget varierende.

I screeninger foretaget i ”normale” besætninger med god sundhed er ca. 10 % af køerne fundet positive for bakterierne, op til 5 % er positive for toksiner og 10-20 % har antistoffer mod Clostridium botulinum. Dette er vigtigt at holde sig for øje, inden der påbegyndes behandling baseret på såkaldte positive prøvesvar!

Behandling

I danske besætninger har der været meget blandende tilbagemeldinger på effekten af vaccination, og der har ikke kunne dokumenteres nogen fremgang i produktions- eller sundhedstal. Både i Tyskland og herhjemme er der en del besætninger, der har forsøgt sig med toksinbindere, men der findes dog heller ingen dokumentation for, at disse midler har nogen effekt.

Hvis du mener, der kan være problemer med Clostridium botulinum i din besætning, vil vi meget gerne være behjælpelige med at foretage undersøgelser af de påvirkede dyr baseret på ovenstående specifikke symptomer og udtage eventuelle prøver til laboratoriet.

Samtidig vil vi gerne opfordre til, at der foretages en gennemgribende gennemgang af staldforhold, fodring og managementmæssige forhold i besætningen inden eventuel forebyggelse/behandling iværksættes.