Scanning

Ultralydsscanning er et godt diagnostisk værktøj til at konstatere lidelser i bughulen, og det er noget, vi bruger regelmæssigt på klinikken.
Vigtige lidelser såsom livmoderbetændelse, blæresten og knuder i milt og lever er eksempler på tilfælde, hvor der anvendes ultralyd i det diagnostiske arbejde.
Drægtighedsscanning foretages ofte på klinikken. Scanningen tilbydes fra ca. dag 25 i drægtigheden.
Der vil altid være en usikkerhed på nogle dage fra befrugtningstidpunktet i forhold til parringstidspunktet. Ved naturlig parring kan denne usikkerhed strække sig helt op til en uge.
Derfor tilbyder vi altid en ekstra scanning ugen efter ved et negativt drægtighedsresultat.