Får

Rådgivning af fåreavlere

Vi har hos Ribe-Egnens Dyrlæger en dyrlæge, som er specialiseret i rådgivning og problemløsning i fåreavl.

Chefdyrlæge Klaus Snede Pedersen forestår det veterinære arbejde i en stor del af områdets besætninger, både i store og i små besætninger. Klaus varetager desuden sundhedsrådgivningen i 3 af områdets store besætninger.

Klaus deltager løbende kurser på området, og er således i besiddelse af den nyeste viden om fåreavl.

Senest var han i september 2013 deltager i den nordamerikanske kongres for kvægpraktiserende dyrlæger og deltog i den forbindelse i en praktisk workshop i inseminering ved hjælp af endoskop (kikkert).

Ved siden af jobbet som dyrlæge er Klaus Snede Pedersen selv inkarneret fåreavler med de fordele, det giver omkring erfaringer med fårebesætninger, specielt omkring fodring og reproduktion. Denne viden anvendes ofte i rådgivningen af fåreavlere.

Sidst – men absolut ikke mindst – har vi gennem vores døgnvagt et beredskab, som er klar til at løse akutte problemer i din besætning, også uden for normal åbningstid.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.